Martin Spangsberg – Rejselysten ligger måske i mine gener
I denne historie skal vi langt tilbage i slægten nærmere bestemt til min 4*tipoldefar (tiptiptiptipoldefar) eller syv generationer tilbage.
Han hedder Peder Christensen Spangsberg og levede i 1700-tallet i Jerne, inden der var noget, der hed Esbjerg.
For at få styr på det slægtsmæssige skal vi starte med min farfars far, altså min oldefar, Peder Herman Nielsen. Jeg husker, at jeg som knægt var med min far på kirkegården i Ansager og så familiegravstedet, hvor min oldefar var begravet. Desværre er gravstedet sløjfet i dag.
Inden jeg begyndte slægtsforskningen, anede jeg intet om min oldefars aner. Det ved jeg nu takket være kirkebøgernes skjulte skatte og fortællinger. Oldefars morfar hed Niels Nielsen, og dennes morfar var den føromtalte Peder Christensen Spangsberg.
Oldefars slægtstræ kan ses her.
Min 4*tipoldefar Peder Christensen Spangsberg var gift tre gange. I andet ægteskab fik han sønnen Martin Pedersen Spangsberg. I tredje ægteskab, som var med min 4*tipoldemor Anne Jensdatter fik han i hvert fald 10 børn og der i blandt min 3*tipoldemor Else Pedersdatter. Min 3*tipoldemor Else Pedersdatter er derfor halvsøster til Martin Pedersen Spangsberg.
Men hvorfor vil jeg skrive en historie om min slægtsforbindelse til Martin Pedersen Spangsberg?
Martin Pedersen Spangsberg var ikke en helt almindelig mand. Han har skrevet sig ind i historiebøgerne som opdagelsesrejsende. Mange steder er han beskrevet som at være født i Jerne 31 december 1696.
Kirkebogen for Jerne dækkende denne tidsperiode er delvis ødelagt og en del sider mangler. Derfor er det ikke muligt at dokumentere alle kirkelige handlinger.
Mere sikkert er det, at han efter at have været i flåden i Holland tog til Rusland i 1720 og lod sig hverve til løjtnant i den russiske zar Peter den Stores flåde. Han er beskrevet som en dygtig navigatør og deltog som næstkommanderende på Vitus Berings ekspeditioner, der førte til opdagelsen af Kamtjatka og kystlinjen samt den mulige forbindelse mellem Asien og Amerika.
Kortet i større størrelse kan ses her.
Vitus Bering døde på den anden ekspedition i 1741, men Martin Spangsberg vendte tilbage og dokumenterede kortlægningen af det russiske imperium, som dermed også omfattede Alaska, der senere blev solgt til USA, men det er en helt anden historie.
Senere foretog Martin Spangsberg endnu en ekspedition og blev specielt kendt for opdagelsen af søvejen til Japan fra nord og udforskningen og kortlægningen af Kurilerne.
Anerkendelsen kom dog først mange år senere, da et akademisk råd i Sankt Petersborg ikke ville anerkende beviserne for de 3 ekspeditioner. Desuden blev Martin Spangsberg anklaget for underslæb på sin sidste ekspedition og måtte tilbringe 1,5 år i sibirisk fængsel, hvorefter han blev degraderet i marinen. Senere blev han dog udnævnt til kaptajn.
Det må have været sammenlignelig, men dog tusind gange værre at stå over for en bedrevidende flok såkaldte eksperter, der sjældent forlod hoffets behageligheder, når man selv havde kæmpet sig igennem Sibiriens vanskelige forhold end nutidens situation, hvor udkantsdanmark prøver at få et budskab igennem til Christiansborgs politikere i deres verdensfjerne babelstårn.
Martin Pedersen Spangsberg blev i Rusland kaldt Martin Petrovich Spangsberg. Han giftede sig i Rusland og fik to børn. Han døde som kaptajn af 1. klasse i 1761 i Kronstadt ved Sankt Petersborg uden at se Danmark igen.
Der er opstillet et mindesmærke for Martin Pedersen Spangsberg foran Esbjerg Fiskeri- og Søfartsmuseum i form af en statue, der viser en sømand i russisk kaptajnsuniform, som står og skuer ud over havet og havnen.
På museet kan man se Martin Spangsberg samlingen, der består af kobberstik, originale kort og mange originale bøger fra det 18. og 19. århundrede, som omhandler opdagelserne og rejserne.
Mange diskuterer, om det er arv eller miljø, der er bestemmende for, hvorfor vi bliver, den person vi er. Med den omtalte viden om slægtskabet med Martin Pedersen Spangsberg kan jeg ikke lade være med at tænke på, om min rejselyst og nysgerrigheden efter at opleve de fjerneste områder i verden allerede ved min fødsel har ligget i mine gener. Rejselysten har jeg i hvert fald.
Der er skrevet en del om Spangsbergslægten, men det meste er skrevet med fokus på Hans Christensen Spangsberg, der var bror til Peder. Tilsyneladende er det kun dele af slægten fra Hans Christensen Spangsberg, der har ført navnet Spangsberg videre til nutiden.
Desværre er der i det ældre materiale mest fokus på de mandlige slægtsgrene, hvilket besværliggør fremfinding af informationer om min slægtsgren. Dog kan der findes mange interessante oplysninger om samfundet i Jerne på det tidspunkt i perioden 1700-1880.
Se eksempelvis beskrivelsen af Spangsbergslægten udarbejdet af Laust Spangsberg i 1934.
Fra side 91 kan læses en beretning om Strandby Kros historie fra 1689-1875, der giver et indblik i livet i området på den tid, hvor færgefarten til Fanø, transport af kreaturer fra Hjerting til Holland, smugkroer og bøndernes behov for brændevin blandt meget andet bliver omtalt.