Fiskerne på Fanø, Warrer familien og smeden, der var læge

Jeg har aldrig fået særlig meget fortalt om min farmors families historie, men igen har kirkebøgerne kunnet kaste noget lys på disse historier. Denne del handler om min tipoldemors familie, der stammer fra Fanø.

Min tipoldemor Karen Peders blev født i 1811 i Nordby på Fanø. Hun blev således født midt i Englandskrigene, der fik stor betydning for skibene fra Fanø. Skibene stod for det meste af transporten mod nord til Norge og mod syd til Holland, men under krigen var det farefuldt at sejle langs Vestkysten, og mange skibe sank med hele besætningen efter angreb fra engelske skibe, der lå og ventede. Krigen sluttede i 1814 med tab til Danmark og adskillelsen af Norge fra det danske kongerige.

Transporten af varer ad søvejen var dog stadig vigtig for Fanø efter krigen og bragte stor rigdom og aktivitet til Fanø de næste 80 år. Handelsflåden fra Fanø var langt omkring på Verdenshavene og blev brugt både til Asien, Sydamerika og Caribien.

Succesen for Fanø startede i 1741, altså 70 år før min tipoldemor blev født, hvor fannikkerne købte Fanø fri af Kongen, og dermed fik retten til at bygge og eje skibe. I løbet af de næste 150 år blev der bygget 1100 skibe på Fanø. Et imponerende antal, når man tænker på, at det var en lille ø med bare nogle få tusinde mennesker. Ydermere at der ikke fandtes et eneste træ på Fanø, der kunne bruges til at bygge en båd af. Alt tømmer til skibsbygningen måtte transporteres til øen andre steder fra.

I 1860 havde Fanø den næststørste handelsflåde i Kongeriget og overgik stolte skibsbygningstraditioner fra både Svendborg og Ærø. Sønderho var dominerende i starten af perioden, men blev gradvis overtaget af Nordby, da tilsanding af den sydlige del af øen besværliggjorde ind- og udsejling. Hverken Nordby eller Sønderho havde en decideret havn, men brugte tidevandet til hjælp, og læssede og lossede, når det var lavvande.

Nordby 1880 billede 1 billede 2 billede 3

Efter krigen i 1864, hvor Danmark tabte Sønderjylland og Slesvig, havde Jylland ingen havne på Vestkysten og kunne heller ikke benytte Altona nord for Hamborg. Derfor blev det besluttet at etablere Esbjerg med havn og jernbane. Det var også heromkring, at dampskibene så dagens lys.

Efter århundredeskiftet blev det for alvor vanskeligt for Fanø. Dampskibene havde sat sig på markedet, og det blev svært at skaffe lønnende fragter. I 1895 var flåden på 128 skibe, og den faldt til 73 skibe i 1905 og videre til 18 skibe i 1907. I 1915 var der bare 4 hjemmehørende skibe tilbage på Fanø.

Fanø har haft nogle få familier, der dominerede skibsbyggeriet og handelsflåden. Den ene er Warrer-slægten, som jeg stammer fra. Min tipoldemor Karen Peders morfar Niels Andersen Warrer blev født 18. oktober 1744 i Nordby. Fortegnelsen i kirkebogen kan ses her. Heraf fremgår det, at hans far var Anders Nielsen Warrer.

Tipoldemors slægtstræ kan ses her.

Warrer-slægten blev beskrevet af N. M. Kromann i et særtryk fra Fanø ugeblad i 1931. Artiklen kan læses her. På side 3 er både Anders Nielsen Warrer og hans søn Niels Andersen Warrer beskrevet. Anders Nielsen Warrer er tidligere beskrevet som søn af Niels Pedersen Warrer. På side 11 er Niels Pedersen Warrer beskrevet som søn af Peder Nielsen Warrer, som tilsyneladende er den ældste person, som vides at have båret navnet Warrer. Peder Nielsen Warrer er således min 6*tipoldefar (tiptiptiptiptiptipoldefar) eller ni generationer tilbage.

Desværre er der i det ældre materiale mest fokus på de mandlige slægtsgrene, hvilket besværliggør fremfinding af informationer om min slægtsgren. Eksempelvis står der om Niels Andersen Warrer, at han var færgemand, døde cirka 40 år gammel og efterlod sig ”kun” døtre. Den ene af døtrene var min 2*tipoldemor. Dog kan der i artiklen findes mange interessante oplysninger om samfundet på Fanø på det tidspunkt i perioden 1700-1880.

Nordby billede 1 billede 2 billede 3

Min tipoldemor Karen Peders blev gift i 1843 med min tipoldefar Jens Petersen Jespersen i Abild kirke i Tønder amt, hvor de højst sandsynlig har mødt hinanden, da hun er blevet sendt af sted for at tjene et sted på Sønderjyllands vestkyst. Det var meget almindeligt dengang, at fanøpigerne på markederne i bl.a. Ribe blev taget til tjenestepiger inde på fastlandet. Der er ikke noget, der tyder på, at min tipoldemor så sin familie på Fanø igen.

Min tipoldemor Karen Peders farfar Christen Pedersen Beck var smed i Nordby og var sikkert oplært af sin far Peder Beck (eller Peder Jensen som han også står opført som i kirkebogen), der var grovsmed i Varde.

Christen Pedersen Beck og hans familie nævnes flere gange i Kromanns "Fanøs Historie". Her følger en beretning, som giver os et billede af personen.

”I Nordby levede i slutningen af det 18. og i begyndelsen af det 19. århundrede en smed ved navn Chr. P. Beck (født 1753, men vist indvandret til Nordby), som havde stort ry for at kunne kurere sår. Der kom patienter langvejs fra til ham, og efter hvad der er berettet, kurerede han de fleste. Blandt andre skulle en greve have søgt helbredelse hos ham for en ondartet sårdannelse, og da det lykkedes for Beck at helbrede ham, fik han derefter fra denne tilsendt hvert år i lang tid en betydelig sum penge.”

I Kromanns bog findes også følgende fortælling: "Jeg har liggende for mig en regning fra 1811. Den er indleveret i boet efter en afdød pige, Lene Johnsdatter i Nordby, og af denne regning fremgår det, at Chr. P. Beck for behandling og apotekersager, som han har hentet på apoteket i Varde, har til gode 8 rigsdaler. Dernæst er der en post på 30 rigsdaler, som han har til gode for at have behandlet den syge hver anden dag i 13 måneder – hun led af koldsyge (koldfeber eller malaria, som giver kulderystelser og høj feber) – og for medicin, indkøbt i Tønder, 2 rigsdaler. Patienten er dog ikke blevet helbredt ved hans behandlinger, thi der foreligger også senere regning fra en mand, der har udlagt et beløb af 8 rigsdaler "for en rejse til en "klog mand" Niels Nielsen i Toftnæs, og dennes rejse herover og tilbage med medicin".

Min 3*tipoldemor Johanna Jørgensdatter døde i 1791 og Christen Pedersen Beck giftede sig i 1793 med Maren Hansdatter, der i Kromanns bog står beskrevet som (ueksamineret) jordemoder. De fik mindst 6 børn i dette ægteskab. Den ene datter bliver ligeledes omtalt i Kromanns bog.

Da Becks datter Johanne Christensdatter Beck får ansættelse som distriktsjordemoder, forlanger amtet, at der skal skaffes hende en anordningsmæssig bolig. Denne bliver opført i 1825. Blandt optegnelserne over udgifter til huset ses: Kakkelovnen, der er opsat, er en gammel bilæggerovn fra et nedbrudt hus, som ved smed Becks dygtighed er bleven gjort "i anordningsmæssig stand".

Mon ikke min 3*tipoldefar Christen Pedersen Beck også har hevet en tand eller to ud, som det var vanligt for smeden på den tid.