Farmors historie

Karoline Jespersen og den store familie

Farmor blev født i Ribe i 1881, men levede som barn i Skærbæk og oplevede derfor på nærmeste hold et liv i Sønderjylland under skiftevis tysk og dansk styre.

Farmors forældre Andreas Jespersen og Mette Marie Grønnebech fik 9 børn, hvoraf farmor Karoline (som i Kirkebogen står opført som Kathrine) var nummer tre i flokken.

Jens Peter Jespersen er født 25 august 1877

Peter Jespersen er født 16 september 1878

Karoline Jespersen er født 12 maj 1881

Martin Jespersen er født 31 januar 1883

Anton Marius Jespersen er født 24 maj 1884

Hans Jespersen er født 7 september 1885

Andreas Marius Jespersen er født 3 juni 1887

Aksel Marius Jespersen er født 2 januar 1889

Anne Marie Cathrine Jespersen er født 9 oktober 1894

De 3 ældste i søskendeflokken blev født i Ribe, mens de yngste 6 børn blev født i Skærbæk. Farmor og Martin blev konfirmeret i Skærbæk. Se kirkebogens fortegnelse her. Heraf kan konkluderes, at familien har levet i Skærbæk i omkring 15 år. Som det kan konstateres, er kirkebogen på tysk. Endvidere fremgår det i kirkebøgernes fortegnelser over de yngste børns fødsler samt Martins konfirmation, som kan ses her, at oldefar Andreas Jespersen var møller i Skærbæk. Man kan læse mere om Andreas Jespersen og hans liv som møller her.

Tæt på århundredeskiftet flyttede familien til Kokspang mølle i Hostrup. Her dør oldefar i 1901 og oldemor sidder tilbage med 7 børn. Se folketællingen fra Hostrup her. På det tidspunkt var det normalt, at man skulle ud at tjene efter konfirmationen. Det er derfor atypisk, at alle de ældste børn stadig bor hjemme. Forklaringen er sikkert, at alle drengene arbejdede ved møllen og farmor, som storesøsteren, hjalp sin mor med husholdningen og de yngre søskende.

Det er i hvert fald sikkert, at farmor og hendes søskende var tæt knyttet og hjalp og støttede hinanden på mange forskellige måder. Til farmor og farfars bryllup i Gørding i 1917 deltog således de fleste af farmors søskende, som det kan ses af bryllupsbilledet, der vises til højre.

Farmors lillebror Martin Jespersen var i en periode førstelærer på Gørding skole og dermed skolens leder. Man kan læse mere om Martin Jespersen her.

Som det kan læses i fortællingen om min farfar, boede mine bedsteforældre først på gårdene Højvang og Bendixminde, før de byggede huset på Sdr. Lourupvej i Gørding. Efter farfars død i 1943 flyttede farmor op på 1. sal og udlejede stueetagen. Hun elskede sin have og køkkenhaven blev plejet og gav et godt udbytte til husholdningen. Billederne til højre illustrerer tydeligt, hvor få huse der var i den del af Gørding på det tidspunkt. På billedet af farmor i forhaven kan ses en mark i baggrunden. Det er i retning mod stationen. I årene 1965-66 blev marken udstykket til parcelhusgrunde og senere bebygget. Jeg bor i et af de huse i dag. Sjovt at tænke på, at der har gået køer rundt i min baghave.

Der var en stor aldersforskel mellem mine bedsteforældre. Farfar havde været gift før, så min far havde 7 halvsøskende, hvoraf de to døde tidligt. Dette betød, at farfars børnebørn fra første ægteskab var på alder med min far. Min farmor fik ikke flere børn. Der blev skrevet mange breve mellem farmor og far. Mindst et om ugen. De var meget fortrolige og passede godt på hinanden. Jeg hørte på et tidspunkt en historie om, at det faktisk var farmor, der havde ”arrangeret”, at mor og far skulle mødes i København, hvor de begge var flyttet til og arbejdede.

Farmor var ikke bange for at tage toget til København, og hun kom på besøg et par gange om året. Hun var altid i godt humør på sin stille facon og altid klar til at lege med min bror og mig. Da min bror begyndte at samle på frimærker, kom der en gang imellem en kuvert fra farmor med en mindre samling, som hun havde indsamlet blandt bekendte i Gørding. Farmor var meget omsorgsfuld og var kendt i lokalsamfundet for at tage sig af andre og hjælpe dem, der havde det svært.

Når der var en ledig stund, kom strikketøjet frem. Der blev strikket, hæklet eller lavet kniplinger. Det så ud til, at farmor var ekspert i det hele. Sokker og huer, tøfler og tæpper, og meget mere. Mange har haft glæde af farmors ting, som blev givet til diverse hjælpeorganisationer.

Farmor flyttede fra huset på Sdr. Lourupvej til De Gamles Hjem og boede der i nogle år. Hun var frisk og hjælpsom til det sidste, og så det som en naturlighed at hjælpe de andre beboere, hvis de manglede hjælp.