Så tæt på at blive amerikaner
Min far, Alfred Hermansen var tilknyttet og arbejdede i 1955 og 1956 for Yerkes Observatoriet, der var en del af University of Chicago og geografisk lå i Williams Bay, Wisconsin i USA.
Han var ansat som ekspert i optisk fysik og en del af det forskningssamarbejde, der var mellem Danmark og USA og specielt mellem Niels Bohr instituttet og diverse amerikanske universiteter på det tidspunkt.
Far blev færdig i 1945 med uddannelsen ved Københavns universitet med hovedfag i fysik og astrofysik og bifag i astronomi, kemi og matematik. Efter endt uddannelse arbejdede han nogle år ved Den kgl. veterinær- og landbohøjskole under ledelse af Ebbe Rasmussen, professor i fysik med speciale i spektroskopi. I dette arbejde skrev far en afhandling om tynde hinders optiske egenskaber og deres anvendelse til interferensfiltre. Interferensfiltrene kunne bruges til at bestemme specifikke bølgelængder, som igen var karakteristiske for specifikke grundstoffer. Afhandlingen kan ”læses” her. ”læses” er sat i gåseøjne, da det nok er de færreste, der kan læse og forstå det skrevne.
Denne afhandling bragte far videre til et arbejde på Niels Bohr instituttet under ledelse af Niels Bohr, som i samarbejde med Bengt Strömgren, professor i astronomi ved Københavns universitet og samtidig professor ved Yerkes Observatoriet fandt nye anvendelser og muligheder i min fars opdagelser og viden, hvilket førte til den tidsbegrænsede ansættelsen i 1955 og 1956 i USA. Arbejdet i USA blev udført under ledelse af Gerard Kuiper og indebar blandt andet bestemmelse af sammensætningen af atmosfæren omkring solsystemets planeter og tilhørende måner.
For at forstå denne ansættelses betydning gives en kort introduktion til disse personligheder.
Bengt Strömgren arbejdede i mange år i utallige internationale organisationer. I 1957 forlod han sin stilling ved Yerkes Observatoriet for at tiltræde et professorat ved Princeton og overtog hermed kontoret efter Albert Einstein, som døde i 1955. I Princeton var Bengt Strömgren med til at definere NASAs rumforskningsprogram. Bengt Strömgren boede i Carlsbergs æresbolig i perioden 1967-1987. Jeg har sammen med far på en cykeludflugt været inde forbi på et hurtigt besøg, men husker ikke andet end, at Bengt Strömgren var en smilende og venlig mand.
Æresboligen blev tidligere benyttet af Niels Bohr i perioden 1931-1962. Niels Bohr behøver vist ikke yderligere introduktion.
Gerard Kuiper var leder af Yerkes Observatoriet og ophavsmand til et hav af opdagelser inden for astronomien. Han var blandt andet den første, der opdagede månen Miranda ved Uranus og månen Nereid ved Neptun. Han har fået kratere på månen, Mars og Merkur opkaldt efter sig, men mest kendt er nok det bælte af millioner af kometer, som kredser om solen og senere blev benævnt Kuiper-bæltet til ære for manden, der først forudså og opdagede det.
Efter veludført arbejde i 1955 og 1956 rejste far tilbage til Danmark og fortsatte arbejdet på Niels Bohr instituttet. Gerard Kuiper og Bengt Strömgren fortsatte samarbejdet, selvom Bengt Strömgren forlod Yerkes Observatoriet i 1957, og Gerard Kuiper fulgte derfor op på den anbefaling, som Bengt Strömgren tidligere havde arbejdet på, som indebar en permanent ansættelse af min far, Alfred Hermansen ved Yerkes Observatoriet under University of Chicago.
Niels Bohr instituttet 1957 ..................................................1959
I Danmark var der dog lagt andre planer, og mine forældre blev gift i marts 1957.
Flere breve blev sendt frem og tilbage med høflige forespørgsler. Et brev fra Gerard Kuiper afsendt 27. september 1957 kan ses her. Af brevet kan ses, at ansættelsen var planlagt til at starte 1. maj 1958. På det tidspunkt var min bror Niels født, og far fortsatte sin ansættelse på Niels Bohr instituttet. Familien havde besluttet sig for at blive i Danmark.
Niels Bohr sendte senere et brev dateret den 24. april 1958 til far med tildeling af et legat for anerkendelse af de værdifulde resultater af hans forskning. Brevet kan ses her.
Far med foredrag 1956 .......................................................Far og Niels 1958
Det er pudsigt at tænke sig, at jeg kunne være født i USA i 1959 og dermed blevet amerikansk statsborger, men på overvejelsestidspunktet for disse fremtidsplaner for mine forældre var jeg vist ikke en gang på planlægningsstadiet.