Farfars historie

Farfar er blevet beskrevet som en pioner og en foregangsmand. Han var med til at opdyrke heden i Vestjylland til skov og landbrug. Han døde, inden jeg blev født, så jeg vil bruge Slaugs Herreds Landboforenings 50 års festskrift fra 1949 til at beskrive farfar. Heri er lavet en biografi, da han var den første formand i foreningen. Biografien er bibeholdt med datidens retskrivning.

Niels Hermansen og Slaugs herred

Slaugs Herreds og Omegns Landboforenings 50 års festskrift fra 1949

Ved Starten havde Foreningen 275 Medlemmer -- et ganske imponerende Medlemstal, naar Hensyn tages til de tyndt befolkede Sogne, Foreningens Omraade omfattede.

Foreningens første Formand var Niels Hermansen, Stenderup, og han varetog denne Post i ca. 10 Aar. Han var paa mange Maader en Foregangsmand, og da han var Foreningens første Formand, hvem det lykkedes at bringe Foreningen over de første Vanskeligheder, vil vi give en lille Biografi af ham.

Niels Hermansen er født 1860 som Søn af den i sin Tid kendte Landmand Peter Herman Nielsen, Stenderup, Ansager. Da han var 22 Aar gammel, tilbød Faderen ham, at han maatte faa 90 Td. Land, saa godt som uopdyrket Hede, til hans Arvepart eller 2500 Kr.

Niels Hermansen valgte Heden, og Faderen forærede ham desuden en Hest; den var ikke mindre end 24 Aar, og sammen med en Stud udgjorde den Trækkraften for hans første Køretøj.

Da han havde faaet brudt nogle Tønder Land af Heden og faaet samlet Materiale til et Hus, solgte han hele Herligheden for 5000 Kr.

Niels Hermansen købte nu den store Brogaard i Aalund, Ansager Sogn. Den havde et Tilliggende paa 450 Td. Land, overvejende Hede. Der var 30 Td. Land Eng. De gamle Bygninger blev repareret, og Niels Hermansen fik ca. 10 Tdr. Land Eng anlagt til Overrisling og begyndte at mergle Marken. Endvidere blev flere Tønder Land Hede opbrudt.

Gaarden udstykkedes og en Del Parceller solgtes. Dernæst solgtes Hovedgaarden, og Niels Hermansen kunde rejse derfra med en halv Snes Tusinde Kroner. Saa købte han Rødsandgaard i Stenderup. Den havde 200 Tdr. Land, hvoraf 12 var Eng og 70 Hede og Mose.

Niels Hermansen praktiserede det gamle Ord ”Hvor Leen ej kan slaa, og Ploven ej kan gaa, der bør et Træ at staa", og fik begyndt at beplante det daarligste af Heden. Under Hedeselskabets Kontrol plantedes 20 Tdr. Land, Rødsand Plantage.

Niels Hermansen havde Lyst til det nye Landbrug; og han var vistnok den første paa sin Egn, der begyndte at dyrke Rodfrugter og give Kreaturerne Kraftfoder. -- Ogsaa paa det rent bygningsmæssige var han en Foregangsmand. Han byggede en ny Stald, og det var, saa vidt vides, den første Stald her paa Egnen med Jernbjælker. Jernbjælkerne blev hentet i Vejle - - det tog 2 Dage, men de kunde ikke faas nærmere ved.

Den Gang var der Ingen Mejerier pa Egnen, hverken i Grindsted, Stenderup, Hejnsvig eller Starup. Han anskaffede sig en Haandcentrifuge, der kunde skumme 500 Pd. Mælk i Timen og trækkes af en Mand.

Imidlertid havde Niels Hermansen set sig om efter en Livsledsagerinde og var blevet gift med Johanne Gejl, der blev ham en udmærket Hustru. Hun døde 1915. Senere blev han gift med Karoline Hermansen, der ligeledes var en dygtig Kvinde.

Gaarden ombyggedes og udvidedes Tid efter anden De brændte selv Stenene og udførte omtrent alt Arbejdet selv. Der var en Mand, som fik een Krone for at stryge Stem og een for at brænde, alt pr. 1000 Sten. Paa den Maade havde de 1000 Sten til 2 Kr. En Vindmotor blev etableret, saa Niels Hermansen malede selv sit Korn. Da 20 Tdr. Land af Heden var tilplantet og en Del af Heden opdyrket, solgte Niels Hermansen Gaarden og beholdt 40 Tdr. Land.

De havde haft Gaarden i ca. 15 Aar og solgte, fordi Hustruens Helbred var daarligt. Niels Hermansen købte nu 16 Tdr. Land fra en Gaard nærmere Byen og byggede paa det som Husmandsbrug samtidig med, at han byggede en Gaard paa de 40 Tdr. Land til en Søn.

Han kunde imidlertid ikke slaa sig til Ro som Husmand, og saa flyttede han til Gørdingegnen, idet han købte "Bendixminde" ved Gørding. Da var Niels Hermansen naaet saa vidt, at han kunde betale 25000 Kr. Der var ogsaa gamle Bygninger, men Jorden var god. Efter 3 Aars Forløb begyndte han at ombygge Gaarden. Stuehuset moderniseredes, og der byggedes en stor Lade og Stald til 50 Kreaturer, 10 Heste og 50 Svin. Netop som Arbejdet var færdigt, døde hans Hustru. Nogle Aar efter solgtes Gaarden for 85000 Kr.

Men endnu var Niels Hermansen ikke færdig med at være Landmand. Han købte en Gaard paa 17 Tdr. Land og købte 14 Tdr. Land ind til. Det var nogen Tid herefter han giftede sig anden Gang.

Da Gaarden var sat i Stil solgte han den efter 10 Aars Forløb for 45000 Kr. Nu var Niels Hermansen avanceret fra 25000 Kr. til 85000 Kr., og da han nu var 70 Aar byggede han en Villa i Gørding By, hvor han boede til sin Død i 1943.

Dette er omtrent Rammen om Niels Hermansens Virksomhed, men herudover maa nævnes, at han har beskæftiget sig med offentlige Arbejder paa en Række Omraader, og han kan paa flere af disse betegnes som en Pioner.

Han var bl. a. med til at bane Vej for Esbjerg Andels-Svineslagteri, var med til at faa stiftet en Hesteavlsforening og var i det hele taget meget virksom for Hesteavlens Fremme.

Ogsaa paa Kvægavlens Omraade var han med, og det samme gjaldt paa Svineavlens Omraade. Han havde Opdræt af rene Yorkshire-Svin og solgte en Del 1.Kl. Søer og Orner over hele Jylland og fik mange 1. Præmier og Ærespræmier fra Slagteriet. Flere af hans Hopper og Hingste findes omtalt i Stambøger for Jylland.

Han havde i det hele taget Interesse i at forbedre Husdyrbruget og var ikke bange for at hjælpe andre med Raad og Daad. Som den første Formand for Slaugs Herreds Landboforening gennem 10 Aar gjorde han et stort Arbejde.

Ogsaa pa det aandelige Livs Omraade har Niels Hermansen udført et trofast Arbejde. Han har været med til at arbejde for Opførelsen af et Missionshus i Ansager, Stenderup Kirke og Gørding Missionshus, og i ca. 14 Aar har han været Medlem af Menighedsraadet i Gørding.

Niels Hermansen var i det hele taget en meget virksom Mand. Op i sin høje Alderdom bevarede han sine Interesser, og han var en brav Jægersmand.

Et lille Træk om ham kan jeg erindre. Jeg spurgte ham ved en bestemt Lejlighed om, hvad han ansaa for et af de største Fremskridt paa Landbrugets Omraade omkring Aarhundredskiftet.

"Jeg tror, det var, da der for Alvor blev taget fat pa Rodfrugtdyrkningen" svarede han og fortsatte: "Folketingsmand L. Rasmussen, Grindsted, sagde en Gang, at det var et meget stort Fremskridt for Grindsted Sogn, da man kom ind pa Roedyrkning, thi Roerne kunde staa Tørken igennem. Tidligere havde man, naar det blev tørt, og Havren gik i staa, ikke andet end Hø og Rug, det kunde Køerne godt leve af, men de Gav for lidt Mælk paa det Foder. Da Køerne rigtig kom til at give Mælk, kom det ene Mejeri efter det andet. Før Rodfrugterne kom, kunde det ikke godt tænkes at have en Gaard uden Eng. Nu or der store Gaarde i Udmarken uden Eng. Det Fremskridt har Rodfrugtavlen været med til at frembringe."

Læs hele Slaugs Herreds og Omegns Landboforenings 50 års festskrift fra 1949 her


Niels Hermansen

Rødsandgård 1955

Bendixminde 1952